Viden

Korte guides om de tal, der afgør, om en håndværksvirksomhed tjener penge.

DB pr. svendetime – det vigtigste nøgletal DG, DB eller DB pr. time – hvilket mål skal du bruge? Fakturerbar grad – hvor forsvinder timerne? Materialer – avance er ikke det samme som indtjening 5 fejl, der koster håndværksvirksomheder penge

DB pr. svendetime – det vigtigste nøgletal

Dækningsbidraget (DB) er det, der er tilbage af salgsprisen, når løn til svende, materialer og underleverandører er betalt. Det er de penge, der skal betale husleje, biler, administration – og give overskud.

Deler man DB med antallet af svendetimer, får man DB pr. svendetime. Det viser, hvad hver time bidrager med, og afslører, om en opgave udnytter virksomhedens vigtigste ressource: svendenes tid.

Eksempel: To opgaver giver begge 20.000 kr. i DB. Den ene tager 50 timer, den anden 100. Den første giver 400 kr. pr. svendetime, den anden kun 200 kr. Samme DB – to meget forskellige opgaver.

Lønsomhedsberegneren viser, hvor højt DB pr. svendetime skal være, for at virksomheden når sit mål.

DG, DB eller DB pr. time – hvilket mål skal du bruge?

Dækningsgrad (DG) er DB i procent af salget. Den er nem at forstå og god til at sammenligne opgaver af forskellig størrelse. Men DG siger intet om, hvor mange timer opgaven binder, og opgaver med mange materialer kan få en lav DG, selv om de er gode.

Dækningsbidrag (DB) i kroner viser, hvor mange penge opgaven bidrager med. Godt, når man skal sikre, at en opgave er stor nok til at være besværet værd.

DB pr. svendetime viser, hvad hver time tjener. Det er det bedste mål, når svendene er den knappe ressource – og det er de i de fleste håndværksvirksomheder.

Tommelfingerregel: Brug det mål, du forstår og kan styre efter. Men kig også på DB pr. svendetime, før du siger ja til store opgaver. Tilbudstjekket viser alle tre.

Fakturerbar grad – hvor forsvinder timerne?

En svend bliver betalt for langt flere timer, end der kan faktureres. Ferie, helligdage, feriefridage, sygdom og kurser trækker fra – og af de timer, svenden er på arbejde, går en del til kørsel, oprydning, lager, ventetid og interne opgaver.

Den fakturerbare grad er andelen af timerne, der ender på en kundes faktura. Den har enorm betydning: Falder den fra 80 % til 70 %, skal hver faktureret time bære over 14 % flere omkostninger.

Gode greb: Registrér tid på alle opgaver, også de interne. Planlæg kørslen. Fakturér småting og ekstraarbejde. Hold øje med ventetid på materialer og andre fag.

Er du selvstændig uden ansatte, viser Min timepris præcis, hvor dine egne timer bliver af.

Materialer – avance er ikke det samme som indtjening

Mange regner med en fast materialeavance. Men avance og dækningsgrad er ikke det samme: 25 % avance på indkøbsprisen svarer kun til en dækningsgrad på 20 % af salgsprisen.

Hertil kommer spild, returvarer, kørsel efter materialer, svind på lageret og penge bundet i varer. Regn derfor materialerne med i tilbudstjekket, så de indgår med den reelle indtjening.

5 fejl, der koster håndværksvirksomheder penge

  1. Timeprisen er sat efter mavefornemmelsen – ikke efter virksomhedens egne omkostninger.
  2. De ikke-fakturerbare timer bliver glemt, så timeprisen er regnet på for mange fakturerbare timer.
  3. Tilbuddet bliver ikke tjekket, før det sendes – og fejlen opdages først, når opgaven er færdig.
  4. Ekstraarbejde bliver ikke aftalt og faktureret, fordi "det lige var en lille ting".
  5. Der laves ingen efterkalkulation, så de samme fejl gentages på næste opgave.